Huset er et sort træhus på ca. 250 m2 i 2 plan, beliggende på en knap 3000 m2 grund med frugttræer og stor græsplæne. Hele grunden er indhegnet, så det er muligt at have hund med.

Stueetage: hovedindgang, 1 lille stue, 1 stor stue, 1 lille værelse mellem mindre stue og køkken, Stort spisekøkken med elkomfur og ovn, køle/fryse skab og brændekomfur, lille badeværelse (kun bruser) / toilet og baggang med trappe til 1. sal.

1. sal: trapperum med fordelergang til toilet, 1 dobbeltværelse og stue, fra stuen er der adgang til endnu 1 dobbeltværelse, og lille fordelergang til 2 dobbeltværelser - det ene med 3 enkeltsenge som er velegnet til børn eller personer under 180 cm.

Huset opvarmes med el- radiatorer / varmepumpe og der er tillige brændeovn i den lille stue i stueetagen. I huset er TV med en enkelt svensk kanal. Der er indlagt fibernet i oktober 2018. Der findes det nødvendige indbo svarende til mindst 12 personer, haveborde, havestole og grill. 

Huset ligger ugenert lige uden for en lille landsby. Der er 200 m til nærmeste nabo. Der er tæt beplantning mod vejen som ligger 20 m fra huset. Der er åbne marker til de 3 andre sider, med fin udsigt over skoveng, hvor både traner og elg er set fra huset. 

På grunden ligger også et gæstehus mm. som pt. ikke indgår i lejemålet.

Øvrigt:  Afstand fra Øresundsbroen 325 km. Afstand fra Varberg 130 km.

El indlagt. Bad / toilet, Grill, Tv og radio / cd.

Internet: Der er adgang til internet via fiberforbindelse.

Indkøb nærmeste mulighed er i Timmele, 6 km fra huset, hvor der findes en mindre dagligvareforretning. Nærmeste større by 15 km. er Ulricehamn, en charmerende by ved den store sø Åsunden. I byen er der mange muligheder for at handle, og der findes også et udmærket turistkontor.

Afstand til nærmeste badesø: 5 km. -fiskemulighed 6 km. plus flere steder i nærområdet.

Antal sovepladser: 10 med mulighed for 2 ekstra opredninger på gæsteseng.

Hund tilladt, haven er indhegnet.

Pris pr. uge:  4.200,- dkr. + forbrug og depositum 1.000,- dkr.,som tilbagebetales efter fradrag af forbrug mm. ifølge lejeaftale.

Slutrengøring kan ikke tilkøbes. Huset skal være rengjort og udluftet inden afrejse.    

Lejeperiode fra lørdag kl.14 til lørdag kl. 10,  i perioden fra ugen efter påske til oktober.

Kontakt: se under booking.  


Kort