Lidt historie om Pjukarp

 

Hvis man vil vide hvorfor der er nogen som kan finde på at købe et hus for så at leje det ud.

 

Historien starter langt væk fra Älmestad og Pjukarp i 2007, helt ovre i det nordøstlige Småland hvor vi havde en gammel ødegård, med gammeldags das i laden, uden el og vand indlagt. Her sad min kone og jeg en dag og nød forårssolen og snakkede / drømte om hvordan vi kunne flytte permanent til Sverige, som vi holder meget af. Under sådanne drømmerier strejfes man ind i mellem af lidt realisme, og vi indså at det ikke kunne blive i det hus vi havde, uden vand og el, ingen bad og toilet, det passer ikke sammen med at blive ældre.

Vi besluttede os derfor at se os om efter en ejendom, som vi kunne bo i også, når vi blev ældre. Vi besluttede os også for, at det skulle udlejes til vi selv skulle bruge det. Huse som ikke bruges bliver ikke slidt, men forfalder. Vi var også enige om, at købet skulle ikke være økonomisk afhængigt af udlejning.

Vi fandt en ejendom på nettet som passede til det vi drømte om. Pjukarp er på 255 m2 + gæstehus på 70 m2, så der er plads til at have familien på besøg. Standen skulle være nogenlunde og egnet til helårsbolig. Vi var meget tæt på at købe ejendommen i 2007, hvor vi var inde at byde på den, det er jo den måde de fleste ejendomshandler foregår på i Sverige, men vi valgte at stoppe budet da prisen dengang blev for høj efter vores mening.

Ejendomsmægleren tilbød os istedet et mindre hus, hvis vi var interesseret i egnen (huset var meget meget mindre). Dette hus skulle ikke i udbud da det skulle gå meget hurtigt med at få det solgt.

Vi tog op og så på det, 15 km fra Pjukarp som vi havde budt på. Et rigtigt lille charmerende rødt torp i skoven og det faldt vi så for. Det opfyldte ikke alle de krav til plads og komfort vi havde, men havde så meget andet at byde på. Vi blev enige om at det kunne vi så bare leje ud og når vi så skulle flytte til Sverige kunne det sælges og vi kunne købe noget andet og større.

Sådan gik det bare ikke. Al fritid er efterfølgende tilbragt i det lille røde hus i skoven, som specielt fruen blev meget glad for.

Vi har ofte været forbi Pjukarp i årene efter, og de sidste år kunne vi fornemme at der ikke kom nogen i huset. Det groede til og vi kunne se det ikke blev vedligeholdt. Det skar lidt i hjertet, for selv om vi var meget glade for det lille hus i skoven, så var særligt jeg stadig glad for tanken om Pjukarp.

Så en aften i slutningen af 2013 sad jeg og kiggede i den blå avis efter et brugt gammelt brændekomfur - og så lige der midt på siden ser jeg et billede af Pjukarp. Minsandten om det ikke var til salg, og til en nogenlunde rimelig pris, overtagelse af eksisterende gæld, og et eller andet i bytte for restbeløbet. Ok nu gjaldt det om at tænke kreativt, vi havde jo stadig den gamle ødegård i Småland som jo snart stod over for en større renovering. Jeg tog chancen, skrev til sælger at jeg var interesseret hvis han ville tage min gamle ødegård i bytte. Jeg gjorde meget ud af at fortælle om de manglende sanitære forhold og den generelt dårlige komfort huset besad. Vupti 2 min. senere fik jeg svar - det kan vi da godt finde ud af.

 

Selve handlen gik knapt så hurtigt 17 måneder fra den første kontakt til handlen var gennemført, men det er en anden historie.

Endeligt overtaget i foråret 2015, kunne det hårde arbejde begynde med at få huset bragt på fode igen. Først skulle forfaldet standses, haven bringes i brugbar stand, græsset var omkring en meter højt, glassene var ved at falde ud af vinduerne på grund af manglende vedligeholdelse, alt træværk trængte i den grad til træbeskyttelse. En del træværk er dog ikke til at redde og må udskiftes de kommende år.

Indvendigt var det i ok stand, bortset fra noget malingsarbejde, specielt vinduer, men ikke noget alarmerende, det var lige til at flytte ind i, og det har en standard så vi sagtens kan bruge det og også leje det ud.

Anderledes så det ud i gæstehuset, det havde vi jo håbet kunne lejes ud sammen med hovedhuset, men det har lange udsigter.

Der blev desværre konstateret 2 mindre angreb af svamp, som blev bekæmpet. Det skyldes konstruktionsfejl i forbindelse med en tidligere isolering af huset. En større renovering af dette hus er nødvendig. Vi vil samtidig, så godt det er muligt, bringe det indvendige i gæstehuset tilbage til det oprindelige. Der skal fjernes plasticbelægninger på gulve og vægge, isolering fjernes fra væggene i køkkenregionen, så de oprindelige bjælker bliver synlige, køkken bygges op efter gamle principper. Grundlæggende fejler bygningen ikke noget, der er en stor muret kamin i stuen, og et brændekomfur samt en helt nymuret bageovn i køkkenet som virker. Der er også en badstue som virker. Selvom det lyder voldsomt, er det ikke det helt store arbejde, men da det udvendige har første prioritet, så kommer det alligevel til at vare nogen år, men så bliver det helt sikkert også godt. Det kan jeg så gå og hygge mig med på regnvejrsdage, når hovedhuset ikke er lejet ud.

Det viste sig desværre her i sommeren 17, at der var nyt udbrud af svamp i gæstehuset. Denne gang noget mere omfattende, så forsikringen har været sat på sagen og har konstateret, det er ægte hussvamp som forsikringen dækker udgiften til at få udbedret. Vi ved ikke på nuværende tidspunkt om de foreslår at rive det ned, eller om de mener det kan betale sig at reparere, jeg krydser finger for det sidste. Heldigvis er hovedhuset ikke ramt.

Forsikringen endte med at anbefale nedrivning af gæstehuset. Det var naturligvis en chokerende oplysning at få, men efter lige at have sundet mig lidt, besluttede jeg at det ikke skulle ske. 8 m2 ydervæg blev fjernet i dec. 2017, omgivent sundt træværk ingprægneret mod svamp. Så nu ved jeg hvad forårsprojektet 2018 består i.

Vi troede at navnet Pjukarp var navnet på området med de huse som lå spredt langs vejen (det er det også). Vi valgte at kalde huset Pjukarp, for det var der vist ingen andre huse som hed. Senere har det ved nærmere grundige undersøgelser, vist sig at ejendommen faktisk altid havde heddet det. Vi fandt også ud af at det havde været en gård af betydelig størrelse, hvilket forklarrer det store boligareal. Jorden er tidligere solgt fra til naboen, som også ejer den store lade som ligger 50 m fra huset.

 


Vores første indtryk af huset.